Appelsinkage v2. med chokolade

Appelsinkage med chokolade

Nogle af mine kære kolleger har givet udtryk for at dét der med frugt i kage, dét er bare ikke rigtig kage… Så da jeg skulle finde frem til hvad jeg dog skulle bage til dem i forbindelse med min fødselsdag, så blev det én af mine egne favoritter – tilsat chokolade. Acceptabelt kompromis synes jeg selv…
Du kan finde en lidt mindre kalorietung udgave af denne fantastiske kage her.

2-3 ubehandlede appelsiner på lidt over 300g samlet
3 store æg
100g mandler
1 tsk. bagepulver
2½ tsk. Perfect Sød fra isis
50g Mørk Belgisk Chokolade fra isis

Skyl appelsinerne, put dem i en gryde & dæk dem med vand.
Kog appelsinerne op & lad dem simre i ca. 1½ time.
Hæld vandet fra & lad appelsinerne køle af.
Skær appelsinerne i mindre stykker & fjern evt. kerner.
Blend dem til puré med en stavblender (ja skrællen skal blendes med).
Pisk æg godt & hæld 300g appelsinpuré i. Pisk igen.
Tilsæt bagepulver & pisk.
Mal mandlerne til mel & bland dem i æggemassen.
Tilsæt Perfect Sød & pisk godt.
Hak chokoladen & bland den i dejen.
Beklæd en springform med bagepapir & hæld dejen i.

Bag 40-45 min ved 170g (ikke varmluft).

Appelsinkage med chokolade

  • Næringsværdi pr. 100g:
  • Kalorier: 203
  • |
  • Proteiner: 9g
  • |
  • Kulhydrater: 11g
  • |
  • Fedt: 14g

Ca. 12 portion(er) , med 185 kalorier pr. portion på ca. 91g .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: