Æble-kokos-kage
Det her er så absolut min favoritkage her på bloggen – i hvert fald pt., den er simpelthen så lækker, svampet, luftig & lækker, som en god kage skal være – og så er den proppet med god smag & sunde sager…
10g valnøddeolie
35g Cheasy skyr
300 ml skummetmælk
3 æg (169g)
115g Perfect Fit fra isis
100g hvedemel
75g kokosmel fra Coop (610 kcal pr. 100g)
50g Cocos fiber fra superfruit
10g Psyllium fra finax (købt i SuperBest)
Korn fra en stor vaniljestang
1 tsk. kanel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
400g skrællet æble uden kærnehus
Bland de tørre ingredienser i en skål.
Pisk olie, skyr & æg sammen i en anden skål.
Riv 200g æble groft & bland det i de våde ingredienser.
Vend de tørre ingredienser (ikke piske) i de våde.
Lav store tern af de sidste 200g æble & vend dem i dejen.
Lad dejen hvile i 10-15 min. så fibrene kan opsuge væsken.
Hæld dejen i en stor springform & bag den ved 180g varmluft i 30 min. Kom staniol over de sidste 10 min., så kagen ikke bliver branket.
Opskriften er en modificering af Madtanternes æblekage med kokos.
- Næringsværdi pr. 100g:
- Kalorier: 151
- |
- Proteiner: 5g
- |
- Kulhydrater: 13g
- |
- Fedt: 7g
Ca. 12 portion(er) , med 166 kalorier pr. portion på ca. 101g .
Skriv et svar